Vil du gerne høre lidt mere om Extinction Rebellions oprør for livet til september? Og vil du bagefter gerne være med til at sprede budskabet til hele København med plakater?

Så kom til infomøde + plakatstorm!

Begivenheden starter 18.30 med en halv times info omkring hvad der konkret kommer til at ske til september, og hvordan du kan bidrage til at gøre oprøret stort og flot.

Bagefter skal vi have dekoreret byen med plakater på alle gader og stræder, og sat klistermærker op så ingen kan misse at et oprør er på vej. Dette er en god mulighed for at møde andre søde rebeller. Man får et kit udleveret med en stak plakater, tape, plakatklister og en rute. Og så er det bare igang.

Hvis du allerede kender til oprøret, er du også velkommen til bare at komme kl. 19, hvor vi starter med at hænge plakater op.

Bagefter mødes vi igen på vores kontor, og hygger over en øl/sodavand.