![](/assets/content/196945440_325863388977428_8518592723982970857_n.jpg){:.img-fluid}

Extinction Rebellion Aarhus afholder i samarbejde med Den Grønne Studenterbevægelse træning i civil ulydighed for alle, der har lyst til at lære, hvordan ikke-voldelig civil ulydighed udføres i praksis.

Træningen vil give dig værktøjer til at udføre ikke-voldelig civil ulydighed, og træningen vil bl.a. inkludere:

▪Introduktion til Extinction Rebellions værdier og metoder
▪Beslutningstagning under aktioner
▪De-eskalering og interaktion med politiet
▪Info om potentielle juridiske konsekvenser

Du vil lære, hvordan man taler med politiet og offentligheden under aktioner. Du vil lære om bæredygtig og regenerativ aktivisme, og du vil helt konkret lære at praktisere teknikker til ikke-voldelig civil ulydighed via øvelser.

Alle er velkomne til at deltage uanset alder, baggrund, bopæl eller andet. Det er ikke et krav, at du er med i Extinction Rebellion eller Den Grønne Studenterbevægelse, og der er heller ikke krav om, at du skal være med efterfølgende – men har du lyst, er du selvfølgelig altid velkommen i Extinction Rebellion eller Den Grønne Studenterbevægelse.

Vi forventer, at du kan deltage hele dagen, da dette vil være mest hensigtsmæssigt for dit eget udbytte.

Træningen tager udgangspunkt i, at du har set denne playliste med intro-vidoer (på engelsk, 40 minutter i alt)

Det er gratis at deltage. Der vil blive serveret lette forfriskninger (te, kaffe, snacks) i løbet af dagen, men ikke større måltider. Medbring derfor selv frokost.

❗COVID-19: Vi opfordrer til, at alle deltagere har gyldigt coronspas, gerne med PCR-test.

Du tilmelder dig begivenheden ved enten at klikke “deltager” på begivenheden her eller skrive til vores e-mail-adresse aarhus@xrdk.org.

With Love & Rage
Extinction Rebellion og Den Grønne Studenterbevægelse